Hyalase, også kaldet hyaluronidase, er et receptpligtigt enzym, der kun udleveres via Lægemiddelstyrelsen. Det bruges medicinsk til at nedbryde hyaluronsyre — det aktive stof i mange æstetiske fillers.
Hvornår anvendes Hyalase?
Hyalase anvendes primært til opløsning af hyaluronsyre-fillers ved:
Uønsket æstetisk resultat (asymmetri, overkorrektion eller klumper)
Komplikationer efter fillerbehandling (fx hudiskæmi, vaskulær okklusion eller infektion)
Ønsket om fjernelse af tidligere fillerbehandling
Hvilke fillers kan opløses?
Hyalase virker på de fleste hyaluronsyre-baserede fillers, herunder populære mærker som Restylane, Juvederm og Belotero. Det opløser gelstrukturen, så stoffet hurtigere kan fjernes fra det behandlede område.
Før behandlingen
Inden du kan få opløst din filler med Hyalase, skal du gave foretaget en gratis og uforpligtende forundersøgelse. Her vil vi blandt andet snakke med dig om dine forventninger til behandlingen, mulige bivirkninger. Forundersøgelsen skal foregå min. 48 timer før selve behandlingen kan udføres jf. lovgivningen.
Efter Behandlingen
Der kan efter behandlingen opleves let hævelse, rødme og ømhed og i visse tilfælde, kan du også i det behandlede område få et blåt mærke. Dette fortager sig ofte i løbet af et par dage. Filleren opløses i vævet efter ca. 30-40 min. og effekten ses efter ca. 4-48 timer. Der vil i nogle tilfælde være behov for mere end én behandling – dette er noget vi snakker om til forundersøgelsen.
Vi anbefaler at du kommer ind til os til en kontrol ca. 1 uge efter behandlingen.